Isabella og Josephine julehyggede med dronning Margrethe

02/12/2016

Det var en eventyrlig aften for kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt børnene Isabella, Josephine, Vincent og Christian, da de var i Tivoli sammen med dronning Margrethe for at se premieren på juleballetten Nøddeknækkeren, som Majestæten har lavet scenografi og kostumer til. Nøddeknækkeren var en succes, og dronningen blev efter forestillingen hyldet af en fyldt sal med sine jublende familiemedlemmer på forreste række. Især de små balletfans prinsesse Josephine og prinsesse Isabella var vilde med at se deres farmor på scenen.