Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella var i hopla til royal ringriderfest i Gråsten

16/07/2017

Kronprinsparret og deres fire børn var sammen med dronning Margrethe i centrum, da Gråsten Slot dannede rammen om en fantastisk folkefest. Prinsesse Isabella og prinsesse Josephine tiltrak sig især opmærksomhed på den allerbedste måde, da de ved slottet i den sønderjyske by tog imod Gråsten Ringridnings store rytteroptog med næsten 300 deltagende på heste og cykler. Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var synligt stolte af deres firkløver af børn, og også dronning Margrethe så glad og tilfreds ud på den store dag i Gråsten.