Prinsesse Josephine var i hopla sammen med prins Vincent på deres første skoledag

15/08/2017

Med stolte forældre i ryggen trådte prinsesse Josephine og prins Vincent ud på Amalienborg Slotsplads til en fotosession og en snak med pressen i anledning af tvillingernes første skoledag. Tvillingerne virkede på hver sin måde spændte på den særlige dag. Josephine fortalte, hvilken klasse, hun og hendes bror skal gå i, og hvilket fag hun glæder sig mest til, mens Vincent fortalte, hvad han havde i sin flotte, nye skoletaske.