Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik gik på dansegulvet til business-bal i Washington

29/09/2016

Det blev kronprinsparret, som åbnede ballet ved den store dansk-amerikanske Grand Ball-fest i Washington. Festen i anledning af Danmarks erhvervsfremstød i USA blev en herlig aften. Højdepunktet var, da kronprinsesse Mary og kronprins Frederik gik sammen ud på gulvet og viste, at de begge er ellevilde med dans. Mary og Frederik dansede virkelig godt til nummeret Isn’t She Lovely, og med deres præstation imponerede de alle andre gæster.