Mary og præsidentfruen besøgte børn på Vesterbro

25/01/2017

Kronprinsesse Mary og Islands præsidentfrue Eliza Jean Reid fik en fantastisk modtagelse, da de besøgte børnehaven Tante Olgas Børnehus på Vesterbro i København. Under besøget viste pædagogerne og børnene, hvordan de bruger Mary Fondens "LæseLeg"-projekt i børnehaven. Mary fortalte i børnehaven lidt om, hvad hun selv læser med prinsesse Josephine og prins Vincent, 6 år, hjemme i privaten på Amalienborg.