Kronprinsesse Mary var et hit på scenen til kæmpe ungdomsfest

01/09/2017

Det var en kæmpe oplevelse for de mange nye studerende på Copenhagen Business School, at kronprinsesse Mary gik på scenen til en festlig begivenhed på Tivoli Hotel og Congress Center. Mary kastede glans over den såkaldte CBS Responsibilty Day, hvor det drejede sig om at få de studerende rystet sammen. Samtidig handlede det om at få dem til at tænke på at drive ansvarsfuld forretning. Mary ønskede alle held og lykke med deres projekter og studietiden i det hele taget, og publikum reagerede med at juble, så taget næsten løftede sig.