Publiceret den 15. december 2017

Christian VII’s palæ på Amalienborg Slot dannede i dag rammen om dronning Margrethes officielle modtagelse af seks nye ambassadører i Danmark.

Fra tidlig morgen var dronning Margrethe i gang og allerførst kom dronningen, sammen med Adjudantstabschef major Lasse Harkjær, for at inspicere Den kongelige Livgarde.

Hele tre ud af seks nye ambassadører var kvinder. Den første var Norges ambassadør Aud Kolberg, derefter ambassadøren fra Egypten Ayman Alkaffas, ambassadør Maria Rotheiser-Scotti fra Østrig, Israels ambassadør Benjamin Dagan og Mexicos ambassadør Carlos Pujalte.
Sidst kom præsident Donald Trumps udsendte, ambassadør Carla Sands, der oprindelig er uddannet kiropraktor, men også har en fortid i TV-og filmbranchen som skuespiller.

Kategori Nøgleord