Publiceret den 2. december 2017

For 24. gang inviterede Positivgruppen til lystænding på Gammel Torv i København i anledning af World AIDS-dagen.

Prinsesse Marie er protektor for AIDS-Fondet, og der er en god tradition for, at prinsessen møder op og tænder et eller flere lys for dem, som har mistet livet til sygdommen.

Tidligere har prinsessen haft de yngste i familien med og i år var ingen undtagelse. For prins Henrik og prinsesse Athena var nemlig at finde i tusmørket, da lystændingen tog sin begyndelse.

Prinsesse Marie har været protektor for AIDS-Fondet siden 2012.
Det var AIDS-Fondets direktør Andreas Gylling Æbelø, som fulgte med prinsessen rundt på torvet, som ligger i Københavns indre by.

Kategori Nøgleord