Publiceret den 28. september 2019

En stor dag på Klampenborg Galopbane blev præget af dronning Margrethes helt fantastiske ankomst med eskorte fra Gardehusarerne.
Dronning Margrethe var på Klampenborg Galopbane til stede ved H.M. Dronningens Ærespræmieløb i anledning af Dansk Galops 160-års jubilæum. Et af dagens højdepunkter sørgede Majestæten for.

Hyggede sig i kareten
Hendes Majestæt ankom med ekstraordinær royal stil til Galopbanen i en Landauer fra Den Kongelige Staldetat. Landaueren er fra 1885, og vognen var forspændt fire skimlede heste. Hele 47 gardehusarer fra Gardehusarregimentets heste eskadron eskorterede Landaueren med dronningen, som fik en flot modtagelse af de mange tilskuere på galopbanen.

Hilste på vinderne
Dansk Galop afholder hvert år to ærespræmieløb på Klampenborg Galopbane. Det ene er for mandlige amatørryttere og er navngivet efter Hendes Majestæt. Det andet er for kvindelige amatørryttere og er navngivet efter H.K.H. Prinsesse Benedikte. H.M. Dronningens Ærespræmieløb har været afholdt siden 1859, og løbet kan dermed fejre 160-års jubilæum i år. I Klampenborg hilste dronningen på et par af dagens store vindere.
Følg BILLED-BLADET på YouTube: https://goo.gl/ZK1YN5

Følg BILLED-BLADET på nettet: http://www.billedbladet.dk

Følg BILLED-BLADET på Facebook: https://www.facebook.com/billedbladet/

Kategori Nøgleord